I dag begynder min ferie!
Jeg må indrømme at jeg var i tvivl om jeg ville holde en uges ferie helt alene, uden barn (han er afleveret til 14 dages ferie hos sin fader), uden kæresten, uden rejsemål eller planer.
Men da solen kiggede frem kunne jeg mærke at jeg så frem til det!
Der skal soles, læses bøger om selvindsigt og coaching, ryddes op i skuret, slibes nogle låger eller en trappe, løbes når det passer mig, spises hvad der passer mig!
Og jeg skal naturligvis også mødes med en veninde eller tre.
Jeg kan mærke, at det er denne uge der skal gøre mig klar til regnskabsafslutning på jobbet når jeg kommer retur, denne uge står i selvterapiens tegn!
onsdag den 25. juli 2012
Kan jeg nå det endnu?!
Jeg tror at jeg er begyndt at får hedeture!
Jeg turde dårligt sige det højt til min venninde forleden, kunne mærke at det gjorde mig flov og håbede at hun ville sige at jeg tog helt fejl.. men det sagde hun ikke!
I stedet spurgte hun om det ville være et problem for mig, hvis det er hedeture?
- Ja GU vil det!!!
Jeg er slet ikke gammel nok til at min krop skal gå i stå!
Jeg har ikke født alle de børn jeg skal føde!
Men problemet er, mit problem er, at tilsyneladende modsat alle andre modne kvinder i lande vi gerne sammenligner os med, har jeg altid været af den opfattelse at man ikke bør få børn når man er over 36. (Jeg har ganske vist altid faktisk sagt 35, men jeg var nød til at give mig selv et år yderligere, i håbet og ønsket.. men det skete så ikke).
Min mor var 35 da hun fik mig!
Det lyder jo pludselig ikke af meget men hvor godt hun end så ud har hun altid været en af de ældste mødre i min omgangskreds. (Det skal dog natur understreges at hun er Den Bedste Mor man kan tænke sig)!!!
I dag er hun 72 år og jeg glæder mig over hver eneste stund vi har sammen og hver eneste stund hun har med min søn. Livet er så kort..
Så skal jeg nu, i en alder af 36 høre mig selv sige at det er okay at få børn når man er fyldt 36, for det er jo blevet den nye normalitet?! 36, 38 ,42... Vi kan blive ved og virker det ikke, får vi nogen til at gennemtvinge det for os!
I dag overvejede jeg for første gang i mit liv at leve drømmen ud og få nummer to, for enhver pris!
Også hvis det skulle blive helt alene!
Så vil jeg tage tankerne om økonomi, job, praktiske foranstaltninger, krise osv. en anden dag!
Jeg bliver nød til at undersøge mine muligheder og vil for nu trøste mig med tanken om at mit ur trods alt stadig tikker: Det er lige(!) blevet trukket op på ny.
Jeg kan allerede mærke hvordan den nye vinkel giver håb: En dør, der giver mig mulighed for at tilvælge et helt ny liv i mit liv, er lige blevet åbnet..
Og det er mig der har bolden!
Jeg turde dårligt sige det højt til min venninde forleden, kunne mærke at det gjorde mig flov og håbede at hun ville sige at jeg tog helt fejl.. men det sagde hun ikke!
I stedet spurgte hun om det ville være et problem for mig, hvis det er hedeture?
- Ja GU vil det!!!
Jeg er slet ikke gammel nok til at min krop skal gå i stå!
Jeg har ikke født alle de børn jeg skal føde!
Men problemet er, mit problem er, at tilsyneladende modsat alle andre modne kvinder i lande vi gerne sammenligner os med, har jeg altid været af den opfattelse at man ikke bør få børn når man er over 36. (Jeg har ganske vist altid faktisk sagt 35, men jeg var nød til at give mig selv et år yderligere, i håbet og ønsket.. men det skete så ikke).
Min mor var 35 da hun fik mig!
Det lyder jo pludselig ikke af meget men hvor godt hun end så ud har hun altid været en af de ældste mødre i min omgangskreds. (Det skal dog natur understreges at hun er Den Bedste Mor man kan tænke sig)!!!
I dag er hun 72 år og jeg glæder mig over hver eneste stund vi har sammen og hver eneste stund hun har med min søn. Livet er så kort..
Så skal jeg nu, i en alder af 36 høre mig selv sige at det er okay at få børn når man er fyldt 36, for det er jo blevet den nye normalitet?! 36, 38 ,42... Vi kan blive ved og virker det ikke, får vi nogen til at gennemtvinge det for os!
I dag overvejede jeg for første gang i mit liv at leve drømmen ud og få nummer to, for enhver pris!
Også hvis det skulle blive helt alene!
Så vil jeg tage tankerne om økonomi, job, praktiske foranstaltninger, krise osv. en anden dag!
Jeg bliver nød til at undersøge mine muligheder og vil for nu trøste mig med tanken om at mit ur trods alt stadig tikker: Det er lige(!) blevet trukket op på ny.
Jeg kan allerede mærke hvordan den nye vinkel giver håb: En dør, der giver mig mulighed for at tilvælge et helt ny liv i mit liv, er lige blevet åbnet..
Og det er mig der har bolden!
mandag den 23. juli 2012
Havsnød
Så kom vi hjem.
Dagens udflugt vel overstået, træt så jeg måtte lukke øjnene inden jeg skulle i køkkenet og give den som ansvarlig mor der ikke blot servere lystbrød og pølse for mit barn, men også lynstegte grønsager og kylling!
Turen i kano gik som sagt godt! Sønnen var vågen, frisk og klar kl. 7, moderen manglede lidt søvn fordi hun sad og skrev sin første blog til kl. 2:30 om natten.. Nå ja..
Jeg er blevet forbløffende god til det der med kano. Jeg overraskes! Det virker både beroligene på mig og drengen, det er spændende at se efter fisk og og forsøge at fange dem med det medbragte net og fysisk krævende at ro. Og når man så sidder der og der ikke er andet at lytte til end det skvulpende vand, er det jo indbydende at bryde ud i en lille hjemmedigtet sang eller lidt sladder fra børnehaveklassen. Eller tale lidt om "dengang.."
Da vi nåede ud på lyngby sø, burde min efterhånden rige erfaring have fået en klokke til at ringe. Men nej, det gik vildt godt, også selvom jeg var helt bevidst om at vi havde en fin brise eller vind om du vil, i ryggen.
Halvejs, midt på søen gav jeg mig: Drengen ville fiske og jeg havde jo selv sagt at det var bedst fra land, der hvor der er strøm, altså der hvor kanoturen startede.
Og så startede balladen! For hvor meget jeg end padlede kunne vi ikke komme mod strøm og vind. Efter 30 minutter var drengen grædefærdig og mine arme var trætte. Så da to kajakroere hørte vores nødråb (direkte addresseret til dem) var der en lille engel der holdt hånden over os: Vi fik alle bådene (kano og kajakker) ind til bredden og mens vi tog turen i rask trav på land, steg de erfarne kajakroere over i kanoen og padlede den til et børnesikkert sted, hvor også den lidt pinligt berørte mor kunne være med og få den retur til udlejer.
Jeg manglede ord da jeg skulle takke mine to redningskvinder, men de var glade, de havde fået sig en lidt anderledes tur og måtte medgive at strøm og vind også havde udfordret dem. Men som de sagde: Når jeg som den tugeste sidder i enden og min lille purk på bare 25 kg. sidder i stavnen(?) ligger en kano ganske dårligt i vind og bølge.. Naturligvis!!!
Men hvor skulle jeg, den ellers SÅ erfarne kanoroer (jeg har mindst tre eller fire kanoture bag mig) få den tanke at det havde så meget at sige?
Så lærte vi det, og vi fik en spændende tur med solskin, fuglesang, havsnød, den fysiske kamp mod naturens krafter på Lyngby sø på en ellers næsten helt vindstille dag og bagefter fangede vi fem aborre der hvor der er mest strøm!
De blev dog sat hurtigt ud igen men glæden over sucerne var der: drengen der fangede aborre, moderen der fik sin søn med hjem fra søen!
Dagens udflugt vel overstået, træt så jeg måtte lukke øjnene inden jeg skulle i køkkenet og give den som ansvarlig mor der ikke blot servere lystbrød og pølse for mit barn, men også lynstegte grønsager og kylling!
Turen i kano gik som sagt godt! Sønnen var vågen, frisk og klar kl. 7, moderen manglede lidt søvn fordi hun sad og skrev sin første blog til kl. 2:30 om natten.. Nå ja..
Jeg er blevet forbløffende god til det der med kano. Jeg overraskes! Det virker både beroligene på mig og drengen, det er spændende at se efter fisk og og forsøge at fange dem med det medbragte net og fysisk krævende at ro. Og når man så sidder der og der ikke er andet at lytte til end det skvulpende vand, er det jo indbydende at bryde ud i en lille hjemmedigtet sang eller lidt sladder fra børnehaveklassen. Eller tale lidt om "dengang.."
Da vi nåede ud på lyngby sø, burde min efterhånden rige erfaring have fået en klokke til at ringe. Men nej, det gik vildt godt, også selvom jeg var helt bevidst om at vi havde en fin brise eller vind om du vil, i ryggen.
Halvejs, midt på søen gav jeg mig: Drengen ville fiske og jeg havde jo selv sagt at det var bedst fra land, der hvor der er strøm, altså der hvor kanoturen startede.
Og så startede balladen! For hvor meget jeg end padlede kunne vi ikke komme mod strøm og vind. Efter 30 minutter var drengen grædefærdig og mine arme var trætte. Så da to kajakroere hørte vores nødråb (direkte addresseret til dem) var der en lille engel der holdt hånden over os: Vi fik alle bådene (kano og kajakker) ind til bredden og mens vi tog turen i rask trav på land, steg de erfarne kajakroere over i kanoen og padlede den til et børnesikkert sted, hvor også den lidt pinligt berørte mor kunne være med og få den retur til udlejer.
Jeg manglede ord da jeg skulle takke mine to redningskvinder, men de var glade, de havde fået sig en lidt anderledes tur og måtte medgive at strøm og vind også havde udfordret dem. Men som de sagde: Når jeg som den tugeste sidder i enden og min lille purk på bare 25 kg. sidder i stavnen(?) ligger en kano ganske dårligt i vind og bølge.. Naturligvis!!!
Men hvor skulle jeg, den ellers SÅ erfarne kanoroer (jeg har mindst tre eller fire kanoture bag mig) få den tanke at det havde så meget at sige?
Så lærte vi det, og vi fik en spændende tur med solskin, fuglesang, havsnød, den fysiske kamp mod naturens krafter på Lyngby sø på en ellers næsten helt vindstille dag og bagefter fangede vi fem aborre der hvor der er mest strøm!
De blev dog sat hurtigt ud igen men glæden over sucerne var der: drengen der fangede aborre, moderen der fik sin søn med hjem fra søen!
søndag den 22. juli 2012
Step 1.
I skrivende stund er alt godt!
Mine øjne gør ondt for træthed, jeg er midt i min ferie, min dreng sover trygt i sit værelse ved siden af og kattene, begge to, ligger og venter på mig i forenden af sengen.
Jeg har samlet en stribe bøger som jeg troede skulle optage min tid alle aftener i den del af ferien der nu høre fortiden til..
De er der alle sammen.. Lidt om form og sundhed, lidt om mig og lidt om dig.
Men jeg har ikke fået læst for forventningerne til ferien med mor og søn er høje! Og nej, det er ikke Sønnens forventninger. Heldigvis, for han vil bare være hjemme, lege lego med mor og ikke have planer.
Alligevel har jeg brugt laaang tid foran min pc for at finde noget der var passende afslappende og passende spændende til at det ville behage den unge forvente mand der ingen krav stiller før tilbudet ligger foran ham.
Ser jeg ind i mig selv ved jeg jo godt at ligesom den tre timer lange gåtur ved vandet, på jegt efter sten og rav, vil den palnlagte tur med kano i Frederiksdal hitte langt højere end den næste tur der skal gå til Cirkusland i Slagelse
Jeg åbner min lille pose med penge og ryster på hovedet af mig selv.. Mange ting kan ændre sig og det kan meget vel være at Cirkusland bliver en tur til Hedelands nye naturlegeplads i stedet, måske med en fiskestang og en spand i hånden.. Indtil da vil jeg lukke min pc og krydse mine fingre for lidt medvind til kanoturen om nogle timer..!
Mine øjne gør ondt for træthed, jeg er midt i min ferie, min dreng sover trygt i sit værelse ved siden af og kattene, begge to, ligger og venter på mig i forenden af sengen.
Jeg har samlet en stribe bøger som jeg troede skulle optage min tid alle aftener i den del af ferien der nu høre fortiden til..
De er der alle sammen.. Lidt om form og sundhed, lidt om mig og lidt om dig.
Men jeg har ikke fået læst for forventningerne til ferien med mor og søn er høje! Og nej, det er ikke Sønnens forventninger. Heldigvis, for han vil bare være hjemme, lege lego med mor og ikke have planer.
Alligevel har jeg brugt laaang tid foran min pc for at finde noget der var passende afslappende og passende spændende til at det ville behage den unge forvente mand der ingen krav stiller før tilbudet ligger foran ham.
Ser jeg ind i mig selv ved jeg jo godt at ligesom den tre timer lange gåtur ved vandet, på jegt efter sten og rav, vil den palnlagte tur med kano i Frederiksdal hitte langt højere end den næste tur der skal gå til Cirkusland i Slagelse
Jeg åbner min lille pose med penge og ryster på hovedet af mig selv.. Mange ting kan ændre sig og det kan meget vel være at Cirkusland bliver en tur til Hedelands nye naturlegeplads i stedet, måske med en fiskestang og en spand i hånden.. Indtil da vil jeg lukke min pc og krydse mine fingre for lidt medvind til kanoturen om nogle timer..!
Abonner på:
Opslag (Atom)