Hvordan lærer man at skrive?
Er det noget man bare gør, skal man øve sig eller skal man lære det?
Kan man lære det?
Kan alle? Eller er det kun særlige talenter?
Jeg har en dybt indædt følelse af at jeg gerne vil det, som jeg er helt fantastisk dygtig til!
Og så er det det jeg vil gøre!
Jeg ved bare ikke hvad det er..
Kunstneren der engang levede i mig vil gerne frem i lyset igen!
Tegneren, maleren, fotografen, musikeren, forfattere, digteren..
Jeg vil finde nodestativet frem, tegnekullet, staffeliet, have en rigtig skrive pult og et ordentligt ryddet bord.. Men, jeg mangler.. Inspirationen...
Og jeg mangler detaljerne, og at forstå at detaljerne er mine.. Kan være mine, alene..!
Og så vil jeg gerne vide, hvordan alle mine talenter skal gøre mig rig..?!
Er det en anden form for rigdom jeg skal fokusere på?
onsdag den 27. februar 2013
tirsdag den 26. februar 2013
Fokus
Jeg lavede forleden en amulet i farvestrålende fimoler.
Mest for at støtte op om min drengs drengede tankegang om amuletter til at beskytte sig mod monstre og lektier: han lavede en hel serie som han har med i sin klasse for at give sine nærmeste kammerater.
De blev alle ensfarvede og med hul så man kan sætte snor i. Og alle med fine (forskellige) indgraverede rune-skrifttegn som ifølge min søn hver især gør sig i:
Gælde
Ild
Beskyttelse
Lykke
Natur
Vand
Jeg fik foræret den han lavede for Glæde. Jeg har sat den i mit nøglebundt og den giver mig vitterlig følelsen af Glæde!
Selv lavede jeg denne:
I virkeligheden et meget godt billede på, hvem jeg er:
Lidt sammensat! Og med mange detaljer!
Jeg vil spare jer for detaljerne: de er mine!
Det er øjet i midten der skal hjælpe mig med at holde fokus:
på detaljer, eller mangel på samme!
på mine indre værdier
på at lave Det Vigtigste Først
på at gøre det der gør mig glad
Mest for at støtte op om min drengs drengede tankegang om amuletter til at beskytte sig mod monstre og lektier: han lavede en hel serie som han har med i sin klasse for at give sine nærmeste kammerater.
De blev alle ensfarvede og med hul så man kan sætte snor i. Og alle med fine (forskellige) indgraverede rune-skrifttegn som ifølge min søn hver især gør sig i:
Gælde
Ild
Beskyttelse
Lykke
Natur
Vand
Jeg fik foræret den han lavede for Glæde. Jeg har sat den i mit nøglebundt og den giver mig vitterlig følelsen af Glæde!
Selv lavede jeg denne:
I virkeligheden et meget godt billede på, hvem jeg er:
Lidt sammensat! Og med mange detaljer!
Jeg vil spare jer for detaljerne: de er mine!
Det er øjet i midten der skal hjælpe mig med at holde fokus:
på detaljer, eller mangel på samme!
på mine indre værdier
på at lave Det Vigtigste Først
på at gøre det der gør mig glad
mandag den 25. februar 2013
I virkeligheden...
I virkeligheden er det slet ikke spor nemt for mig at ændre på vaner som det har taget mig hele mit liv at bygge op.
Du tænker sikkert, hvorfor jeg vil ændre vaner, om de er dårlige?!
Måske er de virkelig dårlige, i nogens øjne. uhensigtsmæssige, tror jeg, for mig selv, på sigt.
Jeg har et projekt.. Jeg vil gerne skrive..
Som dengang jeg sad på skolebænken, legede med ordene, folk lyttede.. Det var det jeg kunne, gjorde, skulle: skrive!
Men det tar lang lang tid at skrive når alt skal med, så jeg vil skære detaljerne fra.. Mine detaljer.. I skrift og tale.. Og jeg vil holde fokus!
Du tænker sikkert, hvorfor jeg vil ændre vaner, om de er dårlige?!
Måske er de virkelig dårlige, i nogens øjne. uhensigtsmæssige, tror jeg, for mig selv, på sigt.
Jeg har et projekt.. Jeg vil gerne skrive..
Som dengang jeg sad på skolebænken, legede med ordene, folk lyttede.. Det var det jeg kunne, gjorde, skulle: skrive!
Men det tar lang lang tid at skrive når alt skal med, så jeg vil skære detaljerne fra.. Mine detaljer.. I skrift og tale.. Og jeg vil holde fokus!
søndag den 24. februar 2013
Detalje
Jeg kan godt lide detaljer!
Jeg ser detaljerne og jeg beskriver detaljerne! Alle sammen, alt har betydning for det store billede!
Måske det ikke altid er godt..
Måske værdsætter ikke alle detaljerne som jeg gør det..
Måske de ligefrem keder den uforstående.. Så de mister fokus...
Jeg vil gemme nogle af detaljerne fremover. Gemme dem for mig selv, mine detaljer...
Shhh.....
Jeg ser detaljerne og jeg beskriver detaljerne! Alle sammen, alt har betydning for det store billede!
Måske det ikke altid er godt..
Måske værdsætter ikke alle detaljerne som jeg gør det..
Måske de ligefrem keder den uforstående.. Så de mister fokus...
Jeg vil gemme nogle af detaljerne fremover. Gemme dem for mig selv, mine detaljer...
Shhh.....
tirsdag den 8. januar 2013
Min Farmor
Min farmor døde natten til mandag!
Jeg har ikke set hende i 2 år.
Årsag: det er kompliceret.
Men det ændre ikke på at hun altid har været der, og det var helt, helt forkert at hun døde, uden at jeg havde fået set hende og uden at have fået talt med hende!
Men det er klart, at hun ikke kunne vente på mig, det forstår jeg, selvom jeg bestemt ikke er enig med udfaldet.
Hun blev 93 år.
Det er vel også en alder.
Jeg talte med med min søn om alt hvad hun nåede at opleve, fra hestevogn til cola til tv, pc, dvd, mp3. Min farmor var sej! Hun havde en iPhone og hun skrev SMS'er. Hun har rejst verden rundt, danset på bordene, styret sin familie med hård hånd!
Nu skal der ændres på familiestrukturen!
Nyt overhoved, nye der skal holde sig til, nye der kan blive holdt uden for fællesskabet fordi de ikke formår at indordne sig de normer der findes i familien, hvis man vil være med!
Spændende!
Ville ønske jeg havde studeret adfærdspsykologi. Dyr eller mennesker: same same.
Men jeg er stadig i gang med min bog om Det sensitive barn. Jeg læser ikke så hurtigt, eller ofte. Hvis sandheden skal frem, falder jeg faktisk altid i søvn når jeg har læst 3 - 4 linjer, så det kan tage lang tid at læse en bog!!!
Jeg er jo en af "dem", de særligt sensitive. En af dem der føler og føler og føler så de får ondt i maven, ondt i hoved, ondt i sjælen hvis der ikke er rene linjer og ro på!
Gæt hvor meget jeg græd i går!
Jeg græd og græd og hulkede og ringede til min mor som forsøgte at trøste mig som da jeg var en lille pige.. Den del var nu meget rar.. Da jeg havde fattet mig lidt ringede min kæreste for at høre om jeg var okay, og sørme om jeg ikke fandt flere tårer frem. Ind i mellem forbløffes jeg!
Min bror kommer til Danmark for at agere tudeskulder for mig.
Måske er det også fordi han, lige som mig sørge, måske sørger han bare på sin helt egen måde og her har mulighed for at sige farvel, men den vigtigste funktion må da være at passe på mig.. Det håber jeg han ved, for jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham og uden hans støtte..
Sorgen sidder stadig i mig, men jeg kan ikke græde mere. Mange ting forblev usagt, men min søn fik dog, ganske kort op til min farmors død, besøgt hende og fik oplevet hende. Det tror, håber og ved jeg, at han vil tage med sig i sit sind og huske.
Det er det jeg må trøste mig ved og denne oplevelse der skal være mig en lærestreg så jeg aldrig mere lader solen gå ned over en ufred! I det omfang det er mig muligt.. Prøve at efterleve det kan man vel altid.
Jeg har ikke set hende i 2 år.
Årsag: det er kompliceret.
Men det ændre ikke på at hun altid har været der, og det var helt, helt forkert at hun døde, uden at jeg havde fået set hende og uden at have fået talt med hende!
Men det er klart, at hun ikke kunne vente på mig, det forstår jeg, selvom jeg bestemt ikke er enig med udfaldet.
Hun blev 93 år.
Det er vel også en alder.
Jeg talte med med min søn om alt hvad hun nåede at opleve, fra hestevogn til cola til tv, pc, dvd, mp3. Min farmor var sej! Hun havde en iPhone og hun skrev SMS'er. Hun har rejst verden rundt, danset på bordene, styret sin familie med hård hånd!
Nu skal der ændres på familiestrukturen!
Nyt overhoved, nye der skal holde sig til, nye der kan blive holdt uden for fællesskabet fordi de ikke formår at indordne sig de normer der findes i familien, hvis man vil være med!
Spændende!
Ville ønske jeg havde studeret adfærdspsykologi. Dyr eller mennesker: same same.
Men jeg er stadig i gang med min bog om Det sensitive barn. Jeg læser ikke så hurtigt, eller ofte. Hvis sandheden skal frem, falder jeg faktisk altid i søvn når jeg har læst 3 - 4 linjer, så det kan tage lang tid at læse en bog!!!
Jeg er jo en af "dem", de særligt sensitive. En af dem der føler og føler og føler så de får ondt i maven, ondt i hoved, ondt i sjælen hvis der ikke er rene linjer og ro på!
Gæt hvor meget jeg græd i går!
Jeg græd og græd og hulkede og ringede til min mor som forsøgte at trøste mig som da jeg var en lille pige.. Den del var nu meget rar.. Da jeg havde fattet mig lidt ringede min kæreste for at høre om jeg var okay, og sørme om jeg ikke fandt flere tårer frem. Ind i mellem forbløffes jeg!
Min bror kommer til Danmark for at agere tudeskulder for mig.
Måske er det også fordi han, lige som mig sørge, måske sørger han bare på sin helt egen måde og her har mulighed for at sige farvel, men den vigtigste funktion må da være at passe på mig.. Det håber jeg han ved, for jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham og uden hans støtte..
Sorgen sidder stadig i mig, men jeg kan ikke græde mere. Mange ting forblev usagt, men min søn fik dog, ganske kort op til min farmors død, besøgt hende og fik oplevet hende. Det tror, håber og ved jeg, at han vil tage med sig i sit sind og huske.
Det er det jeg må trøste mig ved og denne oplevelse der skal være mig en lærestreg så jeg aldrig mere lader solen gå ned over en ufred! I det omfang det er mig muligt.. Prøve at efterleve det kan man vel altid.
lørdag den 29. december 2012
Mira Wanting i respekt
Det er allerede en gammel nyhed og min kæreste nævnte der for mig allerede i går, men det var først i dag at jeg googlede hendes navn for at se.. jeg ved ikke.. flere detaljer, måske? Jeg vidste ikke rigtig hvem hun var!
Følelses porno!
Den slags jeg normalt ikke vil røre med en ildtang, (når altså ikke lige frisøren lægger bladene inden for rækkevidde eller min kære mor har glemt at lægge bladene væk, hvilket hun altid glemmer)!
Men nu googlede jeg hende altså, Mira Wanting, mest fordi jeg opdagede at det slet ikke var hende der spillede Anja i Anja og Victor, men derimod hendes veninde, Anjas altså.
Hun er død, som de fleste nok er klar over, af Livmoderhalskræft.
Pludselig kommer det hele så tæt på.
Måske fordi jeg selv først i år lod mig undersøge, efter utallige påmindelser fra hospitalet. Hvorfor? Fordi jeg var bange for resultatet. Måske fordi hun kun var 34, jeg er selv 27 (eller 36, afhængigt hvem du spørg).
Men det der virkelig rørte mig, var det faktum, at hun efterlader sig to børn.
Det i sig selv er jo forfærdeligt, men, hun levede ikke sammen med faderen, og så tænker jeg: Hvad er børnens relation til deres far?!
Men det fortsætter: Børnene har ikke samme far!
Men hvad så?
Skal de så skilles og vokse op uden hinanden?
Derfor var det også døtrenes fremtid, der bekymrede den unge skuespiller mest, da det stod klart for hende, at hendes liv ikke stod til at redde. At hun ville dø af den livmoderhalskræft, hun kæmpede med det sidste år af sit alt for korte liv.
Et sandt mareridt at skulle sige farvel til sine børn på den måde, før tid:
Uden at have gjort sit job færdigt.
Uden at have givet dem svar på alle deres spørgsmål..
Uden mulighed for at guide og vejlede dem
Uden at have fortalt dem helt nok gange, hvor højt man elsker dem!
Det gør ondt i mit hjerte at tænke på, både for Mira, hendes familie og særligt for hendes børn!
Næste gang, om en uge, til næste år, når jeg ser min egen lille dreng igen, skal han både krammes og knues!
Følelses porno!
Den slags jeg normalt ikke vil røre med en ildtang, (når altså ikke lige frisøren lægger bladene inden for rækkevidde eller min kære mor har glemt at lægge bladene væk, hvilket hun altid glemmer)!
Men nu googlede jeg hende altså, Mira Wanting, mest fordi jeg opdagede at det slet ikke var hende der spillede Anja i Anja og Victor, men derimod hendes veninde, Anjas altså.
Hun er død, som de fleste nok er klar over, af Livmoderhalskræft.
Pludselig kommer det hele så tæt på.
Måske fordi jeg selv først i år lod mig undersøge, efter utallige påmindelser fra hospitalet. Hvorfor? Fordi jeg var bange for resultatet. Måske fordi hun kun var 34, jeg er selv 27 (eller 36, afhængigt hvem du spørg).
Men det der virkelig rørte mig, var det faktum, at hun efterlader sig to børn.
Det i sig selv er jo forfærdeligt, men, hun levede ikke sammen med faderen, og så tænker jeg: Hvad er børnens relation til deres far?!
Men det fortsætter: Børnene har ikke samme far!
Men hvad så?
Skal de så skilles og vokse op uden hinanden?
Derfor var det også døtrenes fremtid, der bekymrede den unge skuespiller mest, da det stod klart for hende, at hendes liv ikke stod til at redde. At hun ville dø af den livmoderhalskræft, hun kæmpede med det sidste år af sit alt for korte liv.
Det fortæller hendes agent og gode veninde, Lene Seested.
- Mira har selv taget beslutningen om børnenes fremtid. Hun var meget opmærksom på døtrenes fremtid, siger hun.
Mira Wanting havde døtrene med to forskellige mænd. Men om det betyder, at pigerne fremover skal være undvære hinanden i hverdagen, fordi de skal vokse op hos hver deres far, det ønsker veninden ikke at kommentere.
- Beslutningen om deres fremtid, blev taget på den allerbedste måde. Det har været meget beundringsværdigt, siger hun, uden at ville være mere konkret omkring detaljerne i beslutningen.
- Det konkrete i beslutningen, har jeg lovet ikke at sige noget om. Det sker efter ønske fra Mira og familien. Det bliver for privat for dem, siger hun og fortæller at den ældste datter, Alberte, også har været involveret.
- Hun har været inddraget i beslutningen. I det hele taget har Mira forsøgt at være meget åben overfor sine børn om hendes fremtid.
Mira Wanting døde den 22. december. Hun blev bisat fredag fra Søndre Kapel ved Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København. Hun blev 34 år. B.T. Lørdag den 29. december 2012, 12:06
Hvor var hun dog meget meget smuk og naturlig at se på
Da jeg læste artiklen ( B.T. ) både 1., 2. og 3. gang løb det mig koldt ned af ryggen og jeg er villig til at indrømme at gråden sætter sig i halsen på mig og der er faktisk også en tåre eller fem der er trillet ned af min kind:
Et sandt mareridt at skulle sige farvel til sine børn på den måde, før tid:
Uden at have gjort sit job færdigt.
Uden at have givet dem svar på alle deres spørgsmål..
Uden mulighed for at guide og vejlede dem
Uden at have fortalt dem helt nok gange, hvor højt man elsker dem!
Det gør ondt i mit hjerte at tænke på, både for Mira, hendes familie og særligt for hendes børn!
Næste gang, om en uge, til næste år, når jeg ser min egen lille dreng igen, skal han både krammes og knues!
Vi skal passe på det vi har fået her i livet:
Alt er en gave, intet og ingen må tages for givet!
Hvor jeg er
Så er julen vel overstået og alle overvejelser og bekymringer om Julemad og Julegaver kan nu lægges på hylden og erstattes af gode tanker om året der gik og overvejelser om hvad det nye år vil bringe os.
Af begivenheder der står mig klarest i året der gik kan nævnes
Og hvor er jeg så?
Jeg er primært i mit lille rækkehus med min lille familie bestående af min søn der lige om lidt bliver 8 år og tre katte: Det er min base og det er her jeg samler energi til alt!
Jeg har mit gode job og nogle gode kollegaer som jeg hver dag er glad for at se og for at tilbringe det meste af min dag med.
Jeg har min kæreste som udfordre mig og som hver dag jeg er med ham giver mig nye vinkler at beskue verden og tilværelsen på.
Jeg har min tegneblok og mit kul som minder mig om at jeg skal gøre for mig selv hvad jeg holder af, for det giver glæde, tilfredsstillelse og energi.
Og så har jeg min to do liste som jeg skal holde fokus på!
Heldigvis tog jeg et billede af den:
Jeg havde noteret det som en daglig påmindelse til mig selv på opslagstavlen ved trappen, men mon ikke det er en lille legekammerat der ikke har kunne stå for fristelsen af det blanke glas og den gode oplevelse det er at viske en tavle ren?! Pludselig var det hele væk, men jeg har heldigvis stadig mit billede på min telefon:
Åh ja!
"Gør dine ting færdige" Det er min svaghed, jeg lader mig alt for let distrahere eller er tilbøjelig til at følge mine impulser og glemme hvad jeg er i gang med eller hvad jeg skal i gang med.
Som lige nu: Jeg skulle jo på postkontoret inden de lukker!!!
Af begivenheder der står mig klarest i året der gik kan nævnes
- den dejlige men lidt grå sommer
- opdagelsen af Blogs og lysten til at skrive igen
- lysten til at tegne igen
- sygdoms forløb og afsked med min bedste katteven gennem 11 år
- anskaffelse af ny killing og alle de udfordringer der fulgte med for at få den gamle kat til at acceptere killingen
- anskaffelse af ungkat for at få harmoni i kattehjemmet igen
- Succes oplevelsen på katteudstilling
- observationen af min søn der blomstre mere og mere op og bliver mere og mere harmonisk
- Byggeri i min andelsboligforening
- min kæreste
- Sverige
Og hvor er jeg så?
Jeg er primært i mit lille rækkehus med min lille familie bestående af min søn der lige om lidt bliver 8 år og tre katte: Det er min base og det er her jeg samler energi til alt!
Jeg har mit gode job og nogle gode kollegaer som jeg hver dag er glad for at se og for at tilbringe det meste af min dag med.
Jeg har min kæreste som udfordre mig og som hver dag jeg er med ham giver mig nye vinkler at beskue verden og tilværelsen på.
Jeg har min tegneblok og mit kul som minder mig om at jeg skal gøre for mig selv hvad jeg holder af, for det giver glæde, tilfredsstillelse og energi.
Og så har jeg min to do liste som jeg skal holde fokus på!
Heldigvis tog jeg et billede af den:
Jeg havde noteret det som en daglig påmindelse til mig selv på opslagstavlen ved trappen, men mon ikke det er en lille legekammerat der ikke har kunne stå for fristelsen af det blanke glas og den gode oplevelse det er at viske en tavle ren?! Pludselig var det hele væk, men jeg har heldigvis stadig mit billede på min telefon:
Åh ja!
"Gør dine ting færdige" Det er min svaghed, jeg lader mig alt for let distrahere eller er tilbøjelig til at følge mine impulser og glemme hvad jeg er i gang med eller hvad jeg skal i gang med.
Som lige nu: Jeg skulle jo på postkontoret inden de lukker!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)