Havsnød

Så kom vi hjem.
Dagens udflugt vel overstået, træt så jeg måtte lukke øjnene inden jeg skulle i køkkenet og give den som ansvarlig mor der ikke blot servere lystbrød og pølse for mit barn, men også lynstegte grønsager og kylling!
Turen i kano gik som sagt godt! Sønnen var vågen, frisk og klar kl. 7, moderen manglede lidt søvn fordi hun sad og skrev sin første blog til kl. 2:30 om natten.. Nå ja..
Jeg er blevet forbløffende god til det der med kano. Jeg overraskes! Det virker både beroligene på mig og drengen, det er spændende at se efter fisk og og forsøge at fange dem med det medbragte net og fysisk krævende at ro. Og når man så sidder der og der ikke er andet at lytte til end det skvulpende vand, er det jo indbydende at bryde ud i en lille hjemmedigtet sang eller lidt sladder fra børnehaveklassen. Eller tale lidt om "dengang.."
Da vi nåede ud på lyngby sø, burde min efterhånden rige erfaring have fået en klokke til at ringe. Men nej, det gik vildt godt, også selvom jeg var helt bevidst om at vi havde en fin brise eller vind om du vil, i ryggen.
Halvejs, midt på søen gav jeg mig: Drengen ville fiske og jeg havde jo selv sagt at det var bedst fra land, der hvor der er strøm, altså der hvor kanoturen startede.
Og så startede balladen! For hvor meget jeg end padlede kunne vi ikke komme mod strøm og vind. Efter 30 minutter var drengen grædefærdig og mine arme var trætte. Så da to kajakroere hørte vores nødråb (direkte addresseret til dem) var der en lille engel der holdt hånden over os: Vi fik alle bådene (kano og kajakker) ind til bredden og mens vi tog turen i rask trav på land, steg de erfarne kajakroere over i kanoen og padlede den til et børnesikkert sted, hvor også den lidt pinligt berørte mor kunne være med og få den retur til udlejer.
Jeg manglede ord da jeg skulle takke mine to redningskvinder, men de var glade, de havde fået sig en lidt anderledes tur og måtte medgive at strøm og vind også havde udfordret dem. Men som de sagde: Når jeg som den tugeste sidder i enden og min lille purk på bare 25 kg. sidder i stavnen(?) ligger en kano ganske dårligt i vind og bølge.. Naturligvis!!!
Men hvor skulle jeg, den ellers SÅ erfarne kanoroer (jeg har mindst tre eller fire kanoture bag mig) få den tanke at det havde så meget at sige?
Så lærte vi det, og vi fik en spændende tur med solskin, fuglesang, havsnød, den fysiske kamp mod naturens krafter på Lyngby sø på en ellers næsten helt vindstille dag og bagefter fangede vi fem aborre der hvor der er mest strøm!
De blev dog sat hurtigt ud igen men glæden over sucerne var der: drengen der fangede aborre, moderen der fik sin søn med hjem fra søen!