lørdag den 29. december 2012

Mira Wanting i respekt

Det er allerede en gammel nyhed og min kæreste nævnte der for mig allerede i går, men det var først i dag at jeg googlede hendes navn for at se.. jeg ved ikke.. flere detaljer, måske? Jeg vidste ikke rigtig hvem hun var!

Følelses porno!
Den slags jeg normalt ikke vil røre med en ildtang, (når altså ikke lige frisøren lægger bladene inden for rækkevidde eller min kære mor har glemt at lægge bladene væk, hvilket hun altid glemmer)!
Men nu googlede jeg hende altså, Mira Wanting, mest fordi jeg opdagede at det slet ikke var hende der spillede Anja i Anja og Victor, men derimod hendes veninde, Anjas altså.

Hun er død, som de fleste nok er klar over, af Livmoderhalskræft.

Pludselig kommer det hele så tæt på.
Måske fordi jeg selv først i år lod mig undersøge, efter utallige påmindelser fra hospitalet. Hvorfor? Fordi jeg var bange for resultatet. Måske fordi hun kun var 34, jeg er selv 27 (eller 36, afhængigt hvem du spørg).
Men det der virkelig rørte mig, var det faktum, at hun efterlader sig to børn.
Det i sig selv er jo forfærdeligt, men, hun levede ikke sammen med faderen, og så tænker jeg: Hvad er børnens relation til deres far?!
Men det fortsætter: Børnene har ikke samme far!

Men hvad så?
Skal de så skilles og vokse op uden hinanden?


Derfor var det også døtrenes fremtid, der bekymrede den unge skuespiller mest, da det stod klart for hende, at hendes liv ikke stod til at redde. At hun ville dø af den livmoderhalskræft, hun kæmpede med det sidste år af sit alt for korte liv.

Det fortæller hendes agent og gode veninde, Lene Seested.
- Mira har selv taget beslutningen om børnenes fremtid. Hun var meget opmærksom på døtrenes fremtid, siger hun.
Mira Wanting havde døtrene med to forskellige mænd. Men om det betyder, at pigerne fremover skal være undvære hinanden i hverdagen, fordi de skal vokse op hos hver deres far, det ønsker veninden ikke at kommentere.
- Beslutningen om deres fremtid, blev taget på den allerbedste måde. Det har været meget beundringsværdigt, siger hun, uden at ville være mere konkret omkring detaljerne i beslutningen.
- Det konkrete i beslutningen, har jeg lovet ikke at sige noget om. Det sker efter ønske fra Mira og familien. Det bliver for privat for dem, siger hun og fortæller at den ældste datter, Alberte, også har været involveret.
- Hun har været inddraget i beslutningen. I det hele taget har Mira forsøgt at være meget åben overfor sine børn om hendes fremtid.
Mira Wanting døde den 22. december. Hun blev bisat fredag fra Søndre Kapel ved Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København. Hun blev 34 år. B.T. Lørdag den 29. december 2012, 12:06

Hvor var hun dog meget meget smuk og naturlig at se på

Da jeg læste artiklen ( B.T. )  både 1., 2. og 3. gang løb det mig koldt ned af ryggen og jeg er villig til at indrømme at gråden sætter sig i halsen på mig og der er faktisk også en tåre eller fem der er trillet ned af min kind:

Et sandt mareridt at skulle sige farvel til sine børn på den måde, før tid:
Uden at have gjort sit job færdigt. 
Uden at have givet dem svar på alle deres spørgsmål.. 
Uden mulighed for at guide og vejlede dem 
Uden at have fortalt dem helt nok gange, hvor højt man elsker dem!

Det gør ondt i mit hjerte at tænke på, både for Mira, hendes familie og særligt for hendes børn!
Næste gang, om en uge, til næste år,  når jeg ser min egen lille dreng igen, skal han både krammes og knues!

Vi skal passe på det vi har fået her i livet:
Alt er en gave, intet og ingen må tages for givet!


Hvor jeg er

Så er julen vel overstået og alle overvejelser og bekymringer om Julemad og Julegaver kan nu lægges på hylden og erstattes af gode tanker om året der gik og overvejelser om hvad det nye år vil bringe os.

Af begivenheder der står mig klarest i året der gik kan nævnes
  • den dejlige men lidt grå sommer
  • opdagelsen af Blogs og lysten til at skrive igen
  • lysten til at tegne igen
  • sygdoms forløb og afsked med min bedste katteven gennem 11 år
  • anskaffelse af ny killing og alle de udfordringer der fulgte med for at få den gamle kat til at acceptere killingen
  • anskaffelse af ungkat for at få harmoni i kattehjemmet igen
  • Succes oplevelsen på katteudstilling
  • observationen af min søn der blomstre mere og mere op og bliver mere og mere harmonisk
  • Byggeri i min andelsboligforening
  • min kæreste
  • Sverige
Nytåret er så dejligt på den måde at det får i hvert fald mig til at stoppe op og se mig omkring: Hvor er jeg, hvor vil jeg hen?!

Og hvor er jeg så?
Jeg er primært i mit lille rækkehus med min lille familie bestående af min søn der lige om lidt bliver 8 år og tre katte: Det er min base og det er her jeg samler energi til alt!
Jeg har mit gode job og nogle gode kollegaer som jeg hver dag er glad for at se og for at tilbringe det meste af min dag med.
Jeg har min kæreste som udfordre mig og som hver dag jeg er med ham giver mig nye vinkler at beskue verden og tilværelsen på.
Jeg har min tegneblok og mit kul som minder mig om at jeg skal gøre for mig selv hvad jeg holder af, for det giver glæde, tilfredsstillelse og energi.

Og så har jeg min to do liste som jeg skal holde fokus på!
Heldigvis tog jeg et billede af den:
Jeg havde noteret det som en daglig påmindelse til mig selv på opslagstavlen ved trappen, men mon ikke det er en lille legekammerat der ikke har kunne stå for fristelsen af det blanke glas og den gode oplevelse det er at viske en tavle ren?! Pludselig var det hele væk, men jeg har heldigvis stadig mit billede på min telefon:



Åh ja!
"Gør dine ting færdige" Det er min svaghed, jeg lader mig alt for let distrahere eller er tilbøjelig til at følge mine impulser og glemme hvad jeg er i gang med eller hvad jeg skal i gang med.

Som lige nu: Jeg skulle jo på postkontoret inden de lukker!!!