Kan jeg nå det endnu?!

Jeg tror at jeg er begyndt at får hedeture!
Jeg turde dårligt sige det højt til min venninde forleden, kunne mærke at det gjorde mig flov og håbede at hun ville sige at jeg tog helt fejl.. men det sagde hun ikke!

I stedet spurgte hun om det ville være et problem for mig, hvis det er hedeture? 
- Ja GU vil det!!!
Jeg er slet ikke gammel nok til at min krop skal gå i stå!
Jeg har ikke født alle de børn jeg skal føde!
Men problemet er, mit problem er, at tilsyneladende modsat alle andre modne kvinder i lande vi gerne sammenligner os med, har jeg altid været af den opfattelse at man ikke bør få børn når man er over 36. (Jeg har ganske vist altid faktisk sagt 35, men jeg var nød til at give mig selv et år yderligere, i håbet og ønsket.. men det skete så ikke).

Min mor var 35 da hun fik mig!
Det lyder jo pludselig ikke af meget men hvor godt hun end så ud har hun altid været en af de ældste mødre i min omgangskreds. (Det skal dog natur understreges at hun er Den Bedste Mor man kan tænke sig)!!!
I dag er hun 72 år og jeg glæder mig over hver eneste stund vi har sammen og hver eneste stund hun har med min søn. Livet er så kort..

Så skal jeg nu, i en alder af 36 høre mig selv sige at det er okay at få børn når man er fyldt 36, for det er jo blevet den nye normalitet?! 36, 38 ,42... Vi kan blive ved og virker det ikke, får vi nogen til at gennemtvinge det for os!

I dag overvejede jeg for første gang i mit liv at leve drømmen ud og få nummer to, for enhver pris!
Også hvis det skulle blive helt alene!
Så vil jeg tage tankerne om økonomi, job, praktiske foranstaltninger, krise osv. en anden dag!

Jeg bliver nød til at undersøge mine muligheder og vil for nu trøste mig med tanken om at mit ur trods alt stadig tikker: Det er lige(!) blevet trukket op på ny.
Jeg kan allerede mærke hvordan den nye vinkel giver håb: En dør, der giver mig mulighed for at tilvælge et helt ny liv i mit liv, er lige blevet åbnet..
Og det er mig der har bolden!