Jeg var til foredrag i går, seminar, om Særligt Sensitive Mennesker
Jeg havde virkelig glædet mig og jeg blev bestemt ikke skuffet til trods at jeg faktisk ikke fik noget nyt at vide, jeg ville bare gerne bekræftes i det jeg allerede vidste og den del blev i hvert fald indfriet.
Så jeg sad der, og følte mig som et lille barn hvis mor skal fortælle en historie! En historie man har hørt en masse gange før, der handler om en selv og alle ens talenter:
Man bliver aldrig overrasket, men det er dejligt at høre og mærke, at man er blevet set som den man virkelig er og det er dejligt at føle at man bliver forstået og at andre accepterer ens lidt skæve sider.
Mere end 100 mennesker sad vi der, sikkert alle med samme forventning og alle klappede til slut så den søde lille kvinde der havde talt for, til og med os i 4 timer måtte tørre en tåre væk.
En hel lille klub var det, med mennesker, gamle og unge, mænd og kvinder der alle har let til tåre eller har familie eller ligende tæt ind på livet, der har det!
En dejlig oplevelse, jeg vil gerne med næste gang hun taler om børn.
For alt det følelses føleri, det smitter jo og det er arveligt. Så jeg så pludselig min dejlige lille søn med helt nye øjne og følte pludselig at vi, han og jeg kom meget tættere på hinanden.
Gå ind på denne side, hvis du bliver lidt nysgerrig: http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet
Det er ikke fordi vi er særlige, eller.. det er vi jo men ikke mere end alle andre!
Og det er heller ikke fordi jeg har lyst til eller behov for at komme i en kasse, men det er nu alligevel dejligt at møde nogle ligesindede..
Nogle af os er bare lidt mere sensitive end andre, og det kan være svært i nogle situationer, hvis man ikke føler sig forstået som man gerne vil forstås, og her.. her bliver man forstået uden at sige noget.
Og det kan man da kun blive glad af!
søndag den 16. september 2012
lørdag den 15. september 2012
To do
Jeg synes jeg er lidt mere presset end normalt:
Her er lidt af hvad der står i min kalender i den kommende måned:
Det er heldigvis gode ting som faktisk høre til luksusafdelingen..
Langt det meste faktisk.. og det der ikke er direkte luksus er selvvalgt!
Men der er bare så meget.. og på een gang, det hele er inden for de næste 30 dage!
Så bare for at give mig selv mere ro, er jeg blevet meget mere vedholden i min løbetræning og prøver at få gang i den gamle deciplin Læsning.
Ikke roman bøger, men om selvudvikling og selvindsigt.. Mon det giver mig mere tid? Eller ro? Eller vil det bare få mig til at falde hurtigere i søvn? (det er vil også dybest set en måde at få ro)?!
Igår faldt jeg i søvn siddende ret op og ned i sofaen: Med tv'et kørende, een kat på brystet og een op af benet og en bog i hånden, vågnede jeg kl. 2 om natten..
Så føler jeg altså ikke ligefrem, at jeg får udnyttet de muligheder jeg faktisk har når jeg er uden barn hver anden uge. Måske, hvis den sikkert super gode bog jeg har lånt på biblioteket, var blevet læst, men jeg blev ikke engang færdig med side 1 inden dagens strabadser lukkede mine øjne.
Fordelen ved min lille sofalur var, at jeg vågnede kl. 7:30 og var super frisk, i min seng vel at mærke!
Om et par timer er jeg blevet meget klogere på Særligt sensitive mennesker og kan ydermere strege det punkt fra listen.
Her er lidt af hvad der står i min kalender i den kommende måned:
- Med arrangør af Banko i Roberts klasse
- Medarrangør af Stylelist session hos en veninde
- Generalt weekendarbejde og overarbejde i forbindelse med regnskabsafslutning pr. 30/9 før under og efter
- Semniar om Særligt Sensitive mennesker i dag
- Kom sammen med temaet "Killingenus" søndag
- Fri til at tage imod håndværkere tirsdag eller onsdag (Jeg skal have nye vinduer i stueetagen jubiie)
- Fri til at tage med Robert til sundhedskplejesken
- Genneralforsamling med andelsboligforening i fbm byggeprojekt
- Kursus i København mandag og tirsdag
- Forældremøde tirsdag
- Frokost/ middag med veninde og hendes familie i mit lille hjem
- Roberts Spisegruppe på besøg (husk at der skal sendes invitationer ud) næste fredag
- Jeg skal bestille tid og møde op hos min tandlæge
- Jeg skal bestille tid og følge Robert til tandlægen
Det er heldigvis gode ting som faktisk høre til luksusafdelingen..
Langt det meste faktisk.. og det der ikke er direkte luksus er selvvalgt!
Men der er bare så meget.. og på een gang, det hele er inden for de næste 30 dage!
Så bare for at give mig selv mere ro, er jeg blevet meget mere vedholden i min løbetræning og prøver at få gang i den gamle deciplin Læsning.
Ikke roman bøger, men om selvudvikling og selvindsigt.. Mon det giver mig mere tid? Eller ro? Eller vil det bare få mig til at falde hurtigere i søvn? (det er vil også dybest set en måde at få ro)?!
Igår faldt jeg i søvn siddende ret op og ned i sofaen: Med tv'et kørende, een kat på brystet og een op af benet og en bog i hånden, vågnede jeg kl. 2 om natten..
Så føler jeg altså ikke ligefrem, at jeg får udnyttet de muligheder jeg faktisk har når jeg er uden barn hver anden uge. Måske, hvis den sikkert super gode bog jeg har lånt på biblioteket, var blevet læst, men jeg blev ikke engang færdig med side 1 inden dagens strabadser lukkede mine øjne.
Fordelen ved min lille sofalur var, at jeg vågnede kl. 7:30 og var super frisk, i min seng vel at mærke!
Om et par timer er jeg blevet meget klogere på Særligt sensitive mennesker og kan ydermere strege det punkt fra listen.
onsdag den 12. september 2012
Onsdage..
Onsdag er skiftedag!
Det er om onsdagen min søn på 7½ skifter mellem Fars og Mors hjem.
Sådan har det været siden han fyldte 3.
Det er om onsdagen jeg starter på en ny uge og slutter en gammel, modsat mine venner der som regel starter og slutter mandag og søndag.
Det er om onsdagen jeg sidder i bilen på vej til jobbet og evaluerer om ugen har været givende, om jeg har nået det jeg havde sat mig for og planlægger i grove træk hvad der skal ske i ugen frem.
Det er om onsdagen jeg omstiller mig mellem at være Mor eller Kvinde.
Det er om onsdagen Savnet river og flår i mit bryst, hvad enten det er start eller slut på ugen.
Det er om onsdagen jeg bliver mindet om at intet gik som jeg havde planlagt..
Men det er alle ugens dage jeg glæder mig over at det gik som det gik. Til sidst.
Hver eneste dag, når jeg låser min hoveddør, glæder jeg mig over, at jeg flyttede fra den fine ejerlejlighed i Kgs. Lyngby til det lille rækkehus i andelsboligforeningen i Hedehusene.
Hver eneste dag, året rundt ser jeg ud mod Hedeland og glæder mig over at se årstiden skifte og som noget helt nyt glæder jeg mig nu også over, at min søns far endelig har fundet ro ved at gifte sig på ny.
Glade forældre, forældre der er i balance, giver glade børn
Jeg har set det ske!
Det er om onsdagen min søn på 7½ skifter mellem Fars og Mors hjem.
Sådan har det været siden han fyldte 3.
Det er om onsdagen jeg starter på en ny uge og slutter en gammel, modsat mine venner der som regel starter og slutter mandag og søndag.
Det er om onsdagen jeg sidder i bilen på vej til jobbet og evaluerer om ugen har været givende, om jeg har nået det jeg havde sat mig for og planlægger i grove træk hvad der skal ske i ugen frem.
Det er om onsdagen jeg omstiller mig mellem at være Mor eller Kvinde.
Det er om onsdagen Savnet river og flår i mit bryst, hvad enten det er start eller slut på ugen.
Det er om onsdagen jeg bliver mindet om at intet gik som jeg havde planlagt..
Men det er alle ugens dage jeg glæder mig over at det gik som det gik. Til sidst.
Hver eneste dag, når jeg låser min hoveddør, glæder jeg mig over, at jeg flyttede fra den fine ejerlejlighed i Kgs. Lyngby til det lille rækkehus i andelsboligforeningen i Hedehusene.
Hver eneste dag, året rundt ser jeg ud mod Hedeland og glæder mig over at se årstiden skifte og som noget helt nyt glæder jeg mig nu også over, at min søns far endelig har fundet ro ved at gifte sig på ny.
Glade forældre, forældre der er i balance, giver glade børn
Jeg har set det ske!
søndag den 9. september 2012
Han Gør Mig Så Glad!
Jeg har gjort det 1000 gange før, men fra tid til anden bliver jeg nu alligevel helt overvældet, og hvem andre skal jeg dele det med, end ham selv?
Det er nok også det bedste, for kærligheden er jo gensidig, og måske vil han gennem mig, hans mor, lære at udtrykke sine inderste følelser.. Det vil jeg gerne tro!
I aften havde han spist sine grønsager, læst sine lektier plus lidt ekstra fordi han fik en is (jeg behøvede ikke engang at spørge). Bagefter gik han direkte op i bad, humøret var højt for han skulle prøve sine nye fine svømmebriller.
Badet er en historie for sig fordi han en gang imellem får lov at bade i sit gamle babybadekar. Han kan lige være der, og der er ingen tvivl om at han vil beholde det til det revner!
Når han så sidder der, sætter jeg mig ud oven på toilettet med en god bog og så læser jeg historie for ham til vandet bliver for koldt.
Når tænderne er børstet sætter jeg mig i fodenden af hans seng og ordner hans fingre og tæer mens han fortæller eller kigger youtube på Ipaden og kattene tager plads i hans fodende ved siden af mig.
Til slut slukker jeg lyset og bliver som regel siddende et halvt til et helt minut.. og så er det det sker:
Al min kærlighed til dette lille dejlige, fantastiske menneske vælter op i mig.
Og det eneste jeg kan gøre er at vente til han er lige ved at sove og så hviske: "Robert.. Jeg elsker dig!"
Da han var lille svarede han mig ikke, senere blev det til et "Tak!" og igen senere til et "I lige måde".. Og så sidder man tilbage og tænker.. hvorfor kan han ikke give sig hen?! Har jeg for høje forventninger?
Men i dag vente han sig smilende om og svarede "Jeg elsker også dig, mor!"
Og så blev jeg bare så glad og varm at jeg bare kunne se på ham og sige "Du gør mig glad!!!".
Så sætter han sig smilende op og rækker ud efter mig, og vi holder lidt om hinanden.. Og så ved vi jo alle at alt i hele verden er godt!
Han gør mig så glad!!
Det er nok også det bedste, for kærligheden er jo gensidig, og måske vil han gennem mig, hans mor, lære at udtrykke sine inderste følelser.. Det vil jeg gerne tro!
I aften havde han spist sine grønsager, læst sine lektier plus lidt ekstra fordi han fik en is (jeg behøvede ikke engang at spørge). Bagefter gik han direkte op i bad, humøret var højt for han skulle prøve sine nye fine svømmebriller.
Badet er en historie for sig fordi han en gang imellem får lov at bade i sit gamle babybadekar. Han kan lige være der, og der er ingen tvivl om at han vil beholde det til det revner!
Når han så sidder der, sætter jeg mig ud oven på toilettet med en god bog og så læser jeg historie for ham til vandet bliver for koldt.
Når tænderne er børstet sætter jeg mig i fodenden af hans seng og ordner hans fingre og tæer mens han fortæller eller kigger youtube på Ipaden og kattene tager plads i hans fodende ved siden af mig.
Til slut slukker jeg lyset og bliver som regel siddende et halvt til et helt minut.. og så er det det sker:
Al min kærlighed til dette lille dejlige, fantastiske menneske vælter op i mig.
Og det eneste jeg kan gøre er at vente til han er lige ved at sove og så hviske: "Robert.. Jeg elsker dig!"
Da han var lille svarede han mig ikke, senere blev det til et "Tak!" og igen senere til et "I lige måde".. Og så sidder man tilbage og tænker.. hvorfor kan han ikke give sig hen?! Har jeg for høje forventninger?
Men i dag vente han sig smilende om og svarede "Jeg elsker også dig, mor!"
Og så blev jeg bare så glad og varm at jeg bare kunne se på ham og sige "Du gør mig glad!!!".
Så sætter han sig smilende op og rækker ud efter mig, og vi holder lidt om hinanden.. Og så ved vi jo alle at alt i hele verden er godt!
Han gør mig så glad!!
Det passer mig helt fint!
På vej ned af trappen, for et øjeblik siden slog det mig, som det nogen gange gør:
Hvor har jeg det dog godt!
Jeg glemmer det nogle gange men ikke så tit længere: Skyggestunderne i mit liv fylder mindre og mindre!
Jeg ved faktisk ikke om årsagen er at jeg har færre bekymringer end tidligere, eller om årsagen alene er, at jeg er blevet bedre til at håndtere skyggerne: Kaste lys over dem så at sige.. Eller om jeg bare fortrænger dem?!
Det kan naturligvis være, at det blot er min fremskredne alder og de erfaringer jeg har gjort mig gennem årene der endelig har vundet indpas, men jeg tror det nu ikke.. Jeg har nemlig aldrig været særlig god til at lære af mine erfaringer og alt andet lige er jeg "kun" 36 år i skrivende stund.
Jeg tror, at den afgørende faktor er, at jeg er blevet i stand til at mærke mig selv igen!
Og med den visdom eller kunnen om du vil, har jeg genvundet min egen selvrespekt!
Så lige nu er det helt fint at være alene,
At se min knægt på 7½ år hver anden uge
At blive smilet af for at leve med tre katte.
At bo alene og selv finde råd når det brænder på.
At have familie som jeg mere eller mindre efter eget valg sjældent eller aldrig ser
Fornemmer du lidt bitterhed?
Jeg ved skam godt hvor skoen har trykket, og tro mig, den sko har givet mange vabler.
Men lige nu hviler jeg i roen, og Det passer mig helt fint!
Hvor har jeg det dog godt!
Jeg glemmer det nogle gange men ikke så tit længere: Skyggestunderne i mit liv fylder mindre og mindre!
Jeg ved faktisk ikke om årsagen er at jeg har færre bekymringer end tidligere, eller om årsagen alene er, at jeg er blevet bedre til at håndtere skyggerne: Kaste lys over dem så at sige.. Eller om jeg bare fortrænger dem?!
Det kan naturligvis være, at det blot er min fremskredne alder og de erfaringer jeg har gjort mig gennem årene der endelig har vundet indpas, men jeg tror det nu ikke.. Jeg har nemlig aldrig været særlig god til at lære af mine erfaringer og alt andet lige er jeg "kun" 36 år i skrivende stund.
Jeg tror, at den afgørende faktor er, at jeg er blevet i stand til at mærke mig selv igen!
Og med den visdom eller kunnen om du vil, har jeg genvundet min egen selvrespekt!
Så lige nu er det helt fint at være alene,
At se min knægt på 7½ år hver anden uge
At blive smilet af for at leve med tre katte.
At bo alene og selv finde råd når det brænder på.
At have familie som jeg mere eller mindre efter eget valg sjældent eller aldrig ser
Fornemmer du lidt bitterhed?
Jeg ved skam godt hvor skoen har trykket, og tro mig, den sko har givet mange vabler.
Men lige nu hviler jeg i roen, og Det passer mig helt fint!
Abonner på:
Opslag (Atom)