tirsdag den 8. januar 2013

Min Farmor

Min farmor døde natten til mandag!
Jeg har ikke set hende i 2 år.
Årsag: det er kompliceret.
Men det ændre ikke på at hun altid har været der, og det var helt, helt forkert at hun døde, uden at jeg havde fået set hende og uden at have fået talt med hende!
Men det er klart, at hun ikke kunne vente på mig, det forstår jeg, selvom jeg bestemt ikke er enig med udfaldet.
Hun blev 93 år.
Det er vel også en alder.
Jeg talte med med min søn om alt hvad hun nåede at opleve, fra hestevogn til cola til tv, pc, dvd, mp3. Min farmor var sej! Hun havde en iPhone og hun skrev SMS'er. Hun har rejst verden rundt, danset på bordene, styret sin familie med hård hånd!

Nu skal der ændres på familiestrukturen!
Nyt overhoved, nye der skal holde sig til, nye der kan blive holdt uden for fællesskabet fordi de ikke formår at indordne sig de normer der findes i familien, hvis man vil være med!

Spændende!
Ville ønske jeg havde studeret adfærdspsykologi. Dyr eller mennesker: same same.

Men jeg er stadig i gang med min bog om Det sensitive barn. Jeg læser ikke så hurtigt, eller ofte. Hvis sandheden skal frem, falder jeg faktisk altid i søvn når jeg har læst 3 - 4 linjer, så det kan tage lang tid at læse en bog!!!

Jeg er jo en af "dem", de særligt sensitive. En af dem der føler og føler og føler så de får ondt i maven, ondt i hoved, ondt i sjælen hvis der ikke er rene linjer og ro på!
Gæt hvor meget jeg græd i går!
Jeg græd og græd og hulkede og ringede til min mor som forsøgte at trøste mig som da jeg var en lille pige.. Den del var nu meget rar.. Da jeg havde fattet mig lidt ringede min kæreste for at høre om jeg var okay, og sørme om jeg ikke fandt flere tårer frem. Ind i mellem forbløffes jeg!

Min bror kommer til Danmark for at agere tudeskulder for mig.
Måske er det også fordi han, lige som mig sørge, måske sørger han bare på sin helt egen måde og her har mulighed for at sige farvel, men den vigtigste funktion må da være at passe på mig.. Det håber jeg han ved, for jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham og uden hans støtte..

Sorgen sidder stadig i mig, men jeg kan ikke græde mere. Mange ting forblev usagt, men min søn fik dog, ganske kort op til min farmors død, besøgt hende og fik oplevet hende. Det tror, håber og ved jeg, at han vil tage med sig i sit sind og huske.
Det er det jeg må trøste mig ved og denne oplevelse der skal være mig en lærestreg så jeg aldrig mere lader solen gå ned over en ufred! I det omfang det er mig muligt.. Prøve at efterleve det kan man vel altid.

lørdag den 29. december 2012

Mira Wanting i respekt

Det er allerede en gammel nyhed og min kæreste nævnte der for mig allerede i går, men det var først i dag at jeg googlede hendes navn for at se.. jeg ved ikke.. flere detaljer, måske? Jeg vidste ikke rigtig hvem hun var!

Følelses porno!
Den slags jeg normalt ikke vil røre med en ildtang, (når altså ikke lige frisøren lægger bladene inden for rækkevidde eller min kære mor har glemt at lægge bladene væk, hvilket hun altid glemmer)!
Men nu googlede jeg hende altså, Mira Wanting, mest fordi jeg opdagede at det slet ikke var hende der spillede Anja i Anja og Victor, men derimod hendes veninde, Anjas altså.

Hun er død, som de fleste nok er klar over, af Livmoderhalskræft.

Pludselig kommer det hele så tæt på.
Måske fordi jeg selv først i år lod mig undersøge, efter utallige påmindelser fra hospitalet. Hvorfor? Fordi jeg var bange for resultatet. Måske fordi hun kun var 34, jeg er selv 27 (eller 36, afhængigt hvem du spørg).
Men det der virkelig rørte mig, var det faktum, at hun efterlader sig to børn.
Det i sig selv er jo forfærdeligt, men, hun levede ikke sammen med faderen, og så tænker jeg: Hvad er børnens relation til deres far?!
Men det fortsætter: Børnene har ikke samme far!

Men hvad så?
Skal de så skilles og vokse op uden hinanden?


Derfor var det også døtrenes fremtid, der bekymrede den unge skuespiller mest, da det stod klart for hende, at hendes liv ikke stod til at redde. At hun ville dø af den livmoderhalskræft, hun kæmpede med det sidste år af sit alt for korte liv.

Det fortæller hendes agent og gode veninde, Lene Seested.
- Mira har selv taget beslutningen om børnenes fremtid. Hun var meget opmærksom på døtrenes fremtid, siger hun.
Mira Wanting havde døtrene med to forskellige mænd. Men om det betyder, at pigerne fremover skal være undvære hinanden i hverdagen, fordi de skal vokse op hos hver deres far, det ønsker veninden ikke at kommentere.
- Beslutningen om deres fremtid, blev taget på den allerbedste måde. Det har været meget beundringsværdigt, siger hun, uden at ville være mere konkret omkring detaljerne i beslutningen.
- Det konkrete i beslutningen, har jeg lovet ikke at sige noget om. Det sker efter ønske fra Mira og familien. Det bliver for privat for dem, siger hun og fortæller at den ældste datter, Alberte, også har været involveret.
- Hun har været inddraget i beslutningen. I det hele taget har Mira forsøgt at være meget åben overfor sine børn om hendes fremtid.
Mira Wanting døde den 22. december. Hun blev bisat fredag fra Søndre Kapel ved Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København. Hun blev 34 år. B.T. Lørdag den 29. december 2012, 12:06

Hvor var hun dog meget meget smuk og naturlig at se på

Da jeg læste artiklen ( B.T. )  både 1., 2. og 3. gang løb det mig koldt ned af ryggen og jeg er villig til at indrømme at gråden sætter sig i halsen på mig og der er faktisk også en tåre eller fem der er trillet ned af min kind:

Et sandt mareridt at skulle sige farvel til sine børn på den måde, før tid:
Uden at have gjort sit job færdigt. 
Uden at have givet dem svar på alle deres spørgsmål.. 
Uden mulighed for at guide og vejlede dem 
Uden at have fortalt dem helt nok gange, hvor højt man elsker dem!

Det gør ondt i mit hjerte at tænke på, både for Mira, hendes familie og særligt for hendes børn!
Næste gang, om en uge, til næste år,  når jeg ser min egen lille dreng igen, skal han både krammes og knues!

Vi skal passe på det vi har fået her i livet:
Alt er en gave, intet og ingen må tages for givet!


Hvor jeg er

Så er julen vel overstået og alle overvejelser og bekymringer om Julemad og Julegaver kan nu lægges på hylden og erstattes af gode tanker om året der gik og overvejelser om hvad det nye år vil bringe os.

Af begivenheder der står mig klarest i året der gik kan nævnes
  • den dejlige men lidt grå sommer
  • opdagelsen af Blogs og lysten til at skrive igen
  • lysten til at tegne igen
  • sygdoms forløb og afsked med min bedste katteven gennem 11 år
  • anskaffelse af ny killing og alle de udfordringer der fulgte med for at få den gamle kat til at acceptere killingen
  • anskaffelse af ungkat for at få harmoni i kattehjemmet igen
  • Succes oplevelsen på katteudstilling
  • observationen af min søn der blomstre mere og mere op og bliver mere og mere harmonisk
  • Byggeri i min andelsboligforening
  • min kæreste
  • Sverige
Nytåret er så dejligt på den måde at det får i hvert fald mig til at stoppe op og se mig omkring: Hvor er jeg, hvor vil jeg hen?!

Og hvor er jeg så?
Jeg er primært i mit lille rækkehus med min lille familie bestående af min søn der lige om lidt bliver 8 år og tre katte: Det er min base og det er her jeg samler energi til alt!
Jeg har mit gode job og nogle gode kollegaer som jeg hver dag er glad for at se og for at tilbringe det meste af min dag med.
Jeg har min kæreste som udfordre mig og som hver dag jeg er med ham giver mig nye vinkler at beskue verden og tilværelsen på.
Jeg har min tegneblok og mit kul som minder mig om at jeg skal gøre for mig selv hvad jeg holder af, for det giver glæde, tilfredsstillelse og energi.

Og så har jeg min to do liste som jeg skal holde fokus på!
Heldigvis tog jeg et billede af den:
Jeg havde noteret det som en daglig påmindelse til mig selv på opslagstavlen ved trappen, men mon ikke det er en lille legekammerat der ikke har kunne stå for fristelsen af det blanke glas og den gode oplevelse det er at viske en tavle ren?! Pludselig var det hele væk, men jeg har heldigvis stadig mit billede på min telefon:



Åh ja!
"Gør dine ting færdige" Det er min svaghed, jeg lader mig alt for let distrahere eller er tilbøjelig til at følge mine impulser og glemme hvad jeg er i gang med eller hvad jeg skal i gang med.

Som lige nu: Jeg skulle jo på postkontoret inden de lukker!!!

søndag den 16. september 2012

Særlig sensitiv eller bare mere sensitiv?

Jeg var til foredrag i går, seminar, om Særligt Sensitive Mennesker

Jeg havde virkelig glædet mig og jeg blev bestemt ikke skuffet til trods at jeg faktisk ikke fik noget nyt at vide, jeg ville bare gerne bekræftes i det jeg allerede vidste og den del blev i hvert fald indfriet.

Så jeg sad der, og følte mig som et lille barn hvis mor skal fortælle en historie! En historie  man har hørt en masse gange før, der handler om en selv og alle ens talenter:
Man bliver aldrig overrasket, men det er dejligt at høre og mærke, at man er blevet set som den man virkelig er og det er dejligt at føle at man bliver forstået og at andre accepterer ens lidt skæve sider.

Mere end 100 mennesker sad vi der, sikkert alle med samme forventning og alle klappede til slut så den søde lille kvinde der havde talt for, til og med os i 4 timer måtte tørre en tåre væk.

En hel lille klub var det, med mennesker, gamle og unge, mænd og kvinder der alle har let til tåre eller har familie eller ligende tæt ind på livet, der har det!
En dejlig oplevelse, jeg vil gerne med næste gang hun taler om børn.
For alt det følelses føleri, det smitter jo og det er arveligt. Så jeg så pludselig min dejlige lille søn med helt nye øjne og følte pludselig at vi, han og jeg kom meget tættere på hinanden.

Gå ind på denne side, hvis du bliver lidt nysgerrig: http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet
Det er ikke fordi vi er særlige, eller.. det er vi jo men ikke mere end alle andre!
Og det er heller ikke fordi jeg har lyst til eller behov for at komme i en kasse, men det er nu alligevel dejligt at møde nogle ligesindede..
Nogle af os er bare lidt mere sensitive end andre, og det kan være svært i nogle situationer, hvis man ikke føler sig forstået som man gerne vil forstås, og her.. her bliver man forstået uden at sige noget.

Og det kan man da kun blive glad af!

lørdag den 15. september 2012

To do

Jeg synes jeg er lidt mere presset end normalt:

Her er lidt af hvad der står i min kalender i den kommende måned:
  • Med arrangør af Banko i Roberts klasse
  • Medarrangør af Stylelist session hos en veninde
  • Generalt weekendarbejde og overarbejde i forbindelse med regnskabsafslutning pr. 30/9 før under og efter
  • Semniar om Særligt Sensitive mennesker i dag
  • Kom sammen med  temaet "Killingenus" søndag
  • Fri til at tage imod håndværkere tirsdag eller onsdag (Jeg skal have nye vinduer i stueetagen jubiie)
  • Fri til at tage med Robert til sundhedskplejesken
  • Genneralforsamling med andelsboligforening i fbm byggeprojekt
  • Kursus i København mandag og tirsdag
  • Forældremøde tirsdag
  • Frokost/ middag med veninde og hendes familie i mit lille hjem
  • Roberts Spisegruppe på besøg (husk at der skal sendes invitationer ud) næste fredag
  • Jeg skal bestille tid og møde op hos min tandlæge
  • Jeg skal bestille tid og følge Robert til tandlægen
Åh, jeg synes der er mange ting..
Det er heldigvis gode ting som faktisk høre til luksusafdelingen..
Langt det meste faktisk.. og det der ikke er direkte luksus er selvvalgt!

Men der er bare så meget.. og på een gang, det hele er inden for de næste 30 dage!
Så bare for at give mig selv mere ro, er jeg blevet meget mere vedholden i min løbetræning og prøver at få gang i den gamle deciplin Læsning.
Ikke roman bøger, men om selvudvikling og selvindsigt.. Mon det giver mig mere tid? Eller ro? Eller vil det bare få mig til at falde hurtigere i søvn? (det er vil også dybest set en måde at få ro)?!
Igår faldt jeg i søvn siddende ret op og ned i sofaen: Med tv'et kørende, een kat på brystet og een op af benet og en bog i hånden, vågnede jeg kl. 2 om natten..
Så føler jeg altså ikke ligefrem, at jeg får udnyttet de muligheder jeg faktisk har når jeg er uden barn hver anden uge. Måske, hvis den sikkert super gode bog jeg har lånt på biblioteket, var blevet læst, men jeg blev ikke engang færdig med side 1 inden dagens strabadser lukkede mine øjne.

Fordelen ved min lille sofalur var, at jeg vågnede kl. 7:30 og var super frisk, i min seng vel at mærke!
Om et par timer er jeg blevet meget klogere på Særligt sensitive mennesker og kan ydermere strege det punkt fra listen.


onsdag den 12. september 2012

Onsdage..

Onsdag er skiftedag!

Det er om onsdagen min søn på 7½ skifter mellem Fars og Mors hjem.
Sådan har det været siden han fyldte 3.
Det er om onsdagen jeg starter på en ny uge og slutter en gammel, modsat mine venner der som regel starter og slutter mandag og søndag.

Det er om onsdagen jeg sidder i bilen på vej til jobbet og evaluerer om ugen har været givende, om jeg har nået det jeg havde sat mig for og planlægger i grove træk hvad der skal ske i ugen frem.

Det er om onsdagen jeg omstiller mig mellem at være Mor eller Kvinde.
Det er om onsdagen Savnet river og flår i mit bryst, hvad enten det er start eller slut på ugen.

Det er om onsdagen jeg bliver mindet om at intet gik som jeg havde planlagt..

Men det er alle ugens dage jeg glæder mig over at det gik som det gik. Til sidst.
Hver eneste dag, når jeg låser min hoveddør, glæder jeg mig over, at jeg flyttede fra den fine ejerlejlighed i Kgs. Lyngby til det lille rækkehus i andelsboligforeningen i Hedehusene.
Hver eneste dag, året rundt ser jeg ud mod Hedeland og glæder mig over at se årstiden skifte og som noget helt nyt glæder jeg mig nu også over, at min søns far endelig har fundet ro ved at gifte sig på ny.

Glade forældre, forældre der er i balance, giver glade børn

Jeg har set det ske!



søndag den 9. september 2012

Han Gør Mig Så Glad!

Jeg har gjort det 1000 gange før, men fra tid til anden bliver jeg nu alligevel helt overvældet, og hvem andre skal jeg dele det med, end ham selv?
Det er nok også det bedste, for kærligheden er jo gensidig, og måske vil han gennem mig, hans mor, lære at udtrykke sine inderste følelser.. Det vil jeg gerne tro!

I aften havde han spist sine grønsager, læst sine lektier plus lidt ekstra fordi han fik en is (jeg behøvede ikke engang at spørge). Bagefter gik han direkte op i bad, humøret var højt for han skulle prøve sine nye fine svømmebriller.
Badet er en historie for sig fordi han en gang imellem får lov at bade i sit gamle babybadekar. Han kan lige være der, og der er ingen tvivl om at han vil beholde det til det revner!
Når han så sidder der, sætter jeg mig ud oven på toilettet med en god bog og så læser jeg historie for ham til vandet bliver for koldt.
Når tænderne er børstet sætter jeg mig i fodenden af hans seng og ordner hans fingre og tæer mens han fortæller eller kigger youtube på Ipaden og kattene tager plads i hans fodende ved siden af mig.

Til slut slukker jeg lyset og bliver som regel siddende et halvt til et helt minut.. og så er det det sker:
Al min kærlighed til dette lille dejlige, fantastiske menneske vælter op i mig.
Og det eneste jeg kan gøre er at vente til han er lige ved at sove og så hviske: "Robert.. Jeg elsker dig!"

Da han var lille svarede han mig ikke, senere blev det til et "Tak!" og igen senere til et "I lige måde".. Og så sidder man tilbage og tænker.. hvorfor kan han ikke give sig hen?! Har jeg for høje forventninger?

Men i dag vente han sig smilende om og svarede "Jeg elsker også dig, mor!"
Og så blev jeg bare så glad og varm at jeg bare kunne se på ham og sige "Du gør mig glad!!!".
Så sætter han sig smilende op og rækker ud efter mig, og vi holder lidt om hinanden.. Og så ved vi jo alle at alt i hele verden er godt!

Han gør mig så glad!!