Hvor jeg er

Så er julen vel overstået og alle overvejelser og bekymringer om Julemad og Julegaver kan nu lægges på hylden og erstattes af gode tanker om året der gik og overvejelser om hvad det nye år vil bringe os.

Af begivenheder der står mig klarest i året der gik kan nævnes

• den dejlige men lidt grå sommer
• opdagelsen af Blogs og lysten til at skrive igen
• lysten til at tegne igen
• sygdoms forløb og afsked med min bedste katteven gennem 11 år
• anskaffelse af ny killing og alle de udfordringer der fulgte med for at få den gamle kat til at acceptere killingen
• anskaffelse af ungkat for at få harmoni i kattehjemmet igen
• Succes oplevelsen på katteudstilling
• observationen af min søn der blomstre mere og mere op og bliver mere og mere harmonisk
• Byggeri i min andelsboligforening
• min kæreste
• Sverige

Nytåret er så dejligt på den måde at det får i hvert fald mig til at stoppe op og se mig omkring: Hvor er jeg, hvor vil jeg hen?!

Og hvor er jeg så?
Jeg er primært i mit lille rækkehus med min lille familie bestående af min søn der lige om lidt bliver 8 år og tre katte: Det er min base og det er her jeg samler energi til alt!
Jeg har mit gode job og nogle gode kollegaer som jeg hver dag er glad for at se og for at tilbringe det meste af min dag med.
Jeg har min kæreste som udfordre mig og som hver dag jeg er med ham giver mig nye vinkler at beskue verden og tilværelsen på.
Jeg har min tegneblok og mit kul som minder mig om at jeg skal gøre for mig selv hvad jeg holder af, for det giver glæde, tilfredsstillelse og energi.

Og så har jeg min to do liste som jeg skal holde fokus på!
Heldigvis tog jeg et billede af den:
Jeg havde noteret det som en daglig påmindelse til mig selv på opslagstavlen ved trappen, men mon ikke det er en lille legekammerat der ikke har kunne stå for fristelsen af det blanke glas og den gode oplevelse det er at viske en tavle ren?! Pludselig var det hele væk, men jeg har heldigvis stadig mit billede på min telefon:

Åh ja!
"Gør dine ting færdige" Det er min svaghed, jeg lader mig alt for let distrahere eller er tilbøjelig til at følge mine impulser og glemme hvad jeg er i gang med eller hvad jeg skal i gang med.

Som lige nu: Jeg skulle jo på postkontoret inden de lukker!!!

Særlig sensitiv eller bare mere sensitiv?

Jeg var til foredrag i går, seminar, om Særligt Sensitive Mennesker

Jeg havde virkelig glædet mig og jeg blev bestemt ikke skuffet til trods at jeg faktisk ikke fik noget nyt at vide, jeg ville bare gerne bekræftes i det jeg allerede vidste og den del blev i hvert fald indfriet.

Så jeg sad der, og følte mig som et lille barn hvis mor skal fortælle en historie! En historie  man har hørt en masse gange før, der handler om en selv og alle ens talenter:
Man bliver aldrig overrasket, men det er dejligt at høre og mærke, at man er blevet set som den man virkelig er og det er dejligt at føle at man bliver forstået og at andre accepterer ens lidt skæve sider.

Mere end 100 mennesker sad vi der, sikkert alle med samme forventning og alle klappede til slut så den søde lille kvinde der havde talt for, til og med os i 4 timer måtte tørre en tåre væk.

En hel lille klub var det, med mennesker, gamle og unge, mænd og kvinder der alle har let til tåre eller har familie eller ligende tæt ind på livet, der har det!
En dejlig oplevelse, jeg vil gerne med næste gang hun taler om børn.
For alt det følelses føleri, det smitter jo og det er arveligt. Så jeg så pludselig min dejlige lille søn med helt nye øjne og følte pludselig at vi, han og jeg kom meget tættere på hinanden.

Gå ind på denne side, hvis du bliver lidt nysgerrig: http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet
Det er ikke fordi vi er særlige, eller.. det er vi jo men ikke mere end alle andre!
Og det er heller ikke fordi jeg har lyst til eller behov for at komme i en kasse, men det er nu alligevel dejligt at møde nogle ligesindede..
Nogle af os er bare lidt mere sensitive end andre, og det kan være svært i nogle situationer, hvis man ikke føler sig forstået som man gerne vil forstås, og her.. her bliver man forstået uden at sige noget.

Og det kan man da kun blive glad af!

To do

Jeg synes jeg er lidt mere presset end normalt:

Her er lidt af hvad der står i min kalender i den kommende måned:

• Med arrangør af Banko i Roberts klasse
• Medarrangør af Stylelist session hos en veninde
• Generalt weekendarbejde og overarbejde i forbindelse med regnskabsafslutning pr. 30/9 før under og efter
• Semniar om Særligt Sensitive mennesker i dag
• Kom sammen med  temaet "Killingenus" søndag
• Fri til at tage imod håndværkere tirsdag eller onsdag (Jeg skal have nye vinduer i stueetagen jubiie)
• Fri til at tage med Robert til sundhedskplejesken
• Genneralforsamling med andelsboligforening i fbm byggeprojekt
• Kursus i København mandag og tirsdag
• Forældremøde tirsdag
• Frokost/ middag med veninde og hendes familie i mit lille hjem
• Roberts Spisegruppe på besøg (husk at der skal sendes invitationer ud) næste fredag
• Jeg skal bestille tid og møde op hos min tandlæge
• Jeg skal bestille tid og følge Robert til tandlægen

Åh, jeg synes der er mange ting..
Det er heldigvis gode ting som faktisk høre til luksusafdelingen..
Langt det meste faktisk.. og det der ikke er direkte luksus er selvvalgt!

Men der er bare så meget.. og på een gang, det hele er inden for de næste 30 dage!
Så bare for at give mig selv mere ro, er jeg blevet meget mere vedholden i min løbetræning og prøver at få gang i den gamle deciplin Læsning.
Ikke roman bøger, men om selvudvikling og selvindsigt.. Mon det giver mig mere tid? Eller ro? Eller vil det bare få mig til at falde hurtigere i søvn? (det er vil også dybest set en måde at få ro)?!
Igår faldt jeg i søvn siddende ret op og ned i sofaen: Med tv'et kørende, een kat på brystet og een op af benet og en bog i hånden, vågnede jeg kl. 2 om natten..
Så føler jeg altså ikke ligefrem, at jeg får udnyttet de muligheder jeg faktisk har når jeg er uden barn hver anden uge. Måske, hvis den sikkert super gode bog jeg har lånt på biblioteket, var blevet læst, men jeg blev ikke engang færdig med side 1 inden dagens strabadser lukkede mine øjne.

Fordelen ved min lille sofalur var, at jeg vågnede kl. 7:30 og var super frisk, i min seng vel at mærke!
Om et par timer er jeg blevet meget klogere på Særligt sensitive mennesker og kan ydermere strege det punkt fra listen.

Onsdage..

Onsdag er skiftedag!

Det er om onsdagen min søn på 7½ skifter mellem Fars og Mors hjem.
Sådan har det været siden han fyldte 3.
Det er om onsdagen jeg starter på en ny uge og slutter en gammel, modsat mine venner der som regel starter og slutter mandag og søndag.

Det er om onsdagen jeg sidder i bilen på vej til jobbet og evaluerer om ugen har været givende, om jeg har nået det jeg havde sat mig for og planlægger i grove træk hvad der skal ske i ugen frem.

Det er om onsdagen jeg omstiller mig mellem at være Mor eller Kvinde.
Det er om onsdagen Savnet river og flår i mit bryst, hvad enten det er start eller slut på ugen.

Det er om onsdagen jeg bliver mindet om at intet gik som jeg havde planlagt..

Men det er alle ugens dage jeg glæder mig over at det gik som det gik. Til sidst.
Hver eneste dag, når jeg låser min hoveddør, glæder jeg mig over, at jeg flyttede fra den fine ejerlejlighed i Kgs. Lyngby til det lille rækkehus i andelsboligforeningen i Hedehusene.
Hver eneste dag, året rundt ser jeg ud mod Hedeland og glæder mig over at se årstiden skifte og som noget helt nyt glæder jeg mig nu også over, at min søns far endelig har fundet ro ved at gifte sig på ny.

Glade forældre, forældre der er i balance, giver glade børn

Jeg har set det ske!

Han Gør Mig Så Glad!

Jeg har gjort det 1000 gange før, men fra tid til anden bliver jeg nu alligevel helt overvældet, og hvem andre skal jeg dele det med, end ham selv?
Det er nok også det bedste, for kærligheden er jo gensidig, og måske vil han gennem mig, hans mor, lære at udtrykke sine inderste følelser.. Det vil jeg gerne tro!

I aften havde han spist sine grønsager, læst sine lektier plus lidt ekstra fordi han fik en is (jeg behøvede ikke engang at spørge). Bagefter gik han direkte op i bad, humøret var højt for han skulle prøve sine nye fine svømmebriller.
Badet er en historie for sig fordi han en gang imellem får lov at bade i sit gamle babybadekar. Han kan lige være der, og der er ingen tvivl om at han vil beholde det til det revner!
Når han så sidder der, sætter jeg mig ud oven på toilettet med en god bog og så læser jeg historie for ham til vandet bliver for koldt.
Når tænderne er børstet sætter jeg mig i fodenden af hans seng og ordner hans fingre og tæer mens han fortæller eller kigger youtube på Ipaden og kattene tager plads i hans fodende ved siden af mig.

Til slut slukker jeg lyset og bliver som regel siddende et halvt til et helt minut.. og så er det det sker:
Al min kærlighed til dette lille dejlige, fantastiske menneske vælter op i mig.
Og det eneste jeg kan gøre er at vente til han er lige ved at sove og så hviske: "Robert.. Jeg elsker dig!"

Da han var lille svarede han mig ikke, senere blev det til et "Tak!" og igen senere til et "I lige måde".. Og så sidder man tilbage og tænker.. hvorfor kan han ikke give sig hen?! Har jeg for høje forventninger?

Men i dag vente han sig smilende om og svarede "Jeg elsker også dig, mor!"
Og så blev jeg bare så glad og varm at jeg bare kunne se på ham og sige "Du gør mig glad!!!".
Så sætter han sig smilende op og rækker ud efter mig, og vi holder lidt om hinanden.. Og så ved vi jo alle at alt i hele verden er godt!

Han gør mig så glad!!

Det passer mig helt fint!

På vej ned af trappen, for et øjeblik siden slog det mig, som det nogen gange gør:
Hvor har jeg det dog godt!

Jeg glemmer det nogle gange men ikke så tit længere: Skyggestunderne i mit liv fylder mindre og mindre!
Jeg ved faktisk ikke om årsagen er at jeg har færre bekymringer end tidligere, eller om årsagen alene er, at jeg er blevet bedre til at håndtere skyggerne: Kaste lys over dem så at sige.. Eller om jeg bare fortrænger dem?!

Det kan naturligvis være, at det blot er min fremskredne alder og de erfaringer jeg har gjort mig gennem årene der endelig har vundet indpas, men jeg tror det nu ikke.. Jeg har nemlig aldrig været særlig god til at lære af mine erfaringer og alt andet lige er jeg "kun" 36 år i skrivende stund.

Jeg tror, at den afgørende faktor er, at jeg er blevet i stand til at mærke mig selv igen!
Og med den visdom eller kunnen om du vil, har jeg genvundet min egen selvrespekt!

Så lige nu er det helt fint at være alene,
At se min knægt på 7½ år hver anden uge
At blive smilet af for at leve med tre katte.
At bo alene og selv finde råd når det brænder på.
At have familie som jeg mere eller mindre efter eget valg sjældent eller aldrig ser

Fornemmer du lidt bitterhed?
Jeg ved skam godt hvor skoen har trykket, og tro mig, den sko har givet mange vabler.

Men lige nu hviler jeg i roen, og Det passer mig helt fint!

Sommerferie Status

Dette lille Blogger-projekt får een til at tænke tanker i løbet af dagen, om hvad der kunne være godt at blogge og hvilken vinkel man kunne tage:
Sundt, det er jeg sikker på, men der er ikke mange af de sunde tanker der er blevet Blogget, det til trods!


Sommerferien er officielt slut!
Skal man gøre status?

Sønnen starter 1. klasse i morgen: Moderen glæder sig tydeligvis mere end Sønnen, han behersker i hvert fald sin begejstring bedre end jeg!

Selv har jeg i min ferie lidt af

• havsnød,
• åndedrætsbesvær i kraft af min fremskredende alder,
• et savn efter at føle livet vokse i mig,
• en utrolig handywoman er kommet frem ud af det blå
• en overvældende Ro og Harmoni:

Jeg har

• taget Roret i Egen Hånd,
• startet på ikke mindre end 4 bøger som jeg ikke tilnærmelsesvis har gjort færdige,
• meldt mig til et utal af kurser, seminar, foredrag,
• katteudstilling i søgelyset,
• sågar påtaget mig ansvaret for en tredie kat!

Det sidste er en beslutning jeg ikke ved om jeg skal le eller græde over:
En smuk neutraliseret hankat, tidligere brugt  til avl, skal om 14 dage gøre sin entre, og blive en såkaldt selskabskat til min ikke helt nye killing.
De kloge damer (hvis høje status at Kattedamer jeg roligt og sikkert, omend en smule modvilligt, nærmer mig) har enstemmigt ladet mig vide, at tre katte vil være løsningen på al den kattejammer der har bredt sig, som et tungt tæppe over mit hjem de sidste mange måneder.
Jammer som skyldes, at jeg i et forsøg på at trøste min 6 år gamle hunkat, der pludselig har midstet sin livspartner, købte en lille ivrig hankilling.
Men han vil lege og hun vil putte, og efter nogle måneders forsøg har det udviklet sig til, at jeg står med en stresset ikke helt ung hunkat, og en yderst kontaktsøgende killing der  konstant bliver afvist af hende som han skal leve med, formentlig testen af sit liv. Og tænk: Det stresser en følsom sjæl som min!
Min økonomi er allerede stram og jeg vil ikke tænke på hvad det kommer til at koste i grus, mad og dyrelæger!
Men jeg må igen og igen understrege at det vigtigste for mig, er trivslen af min kære lille familie som helhed. Da mine katte er en del af den, må jeg gøre hvad der skal til for at få den bragt i harmoni, så vi kan give hinanden styrke og ro! Også hvis det betyder at der skal skæres yderligere i det måndelige forbrug, for at give plads til en kat.. Så er det det jeg gør!
Jeg kan se hvordan min drengs kærlighed til de små vokser uge for uge og det viser mig hvad jeg allerede ved: at min prioritering er rigtig!

En interessant sommerferie, kan jeg slutteligt konstatere:
Når de andre fortæller om rejser til syd og vest er det svært for mig, at hive kortet frem og vise dem hvor jeg har været!
Rejsen til mit indre, til mit hjerte, til min fornuft g til mine drømme er ikke slut!
Listen over mine kerne værdier i livet er ikke slut, jeg kommer hele tiden tættere og tættere på!

Om solen har skinnet?
Ja! Hver eneste dag!
Det var naturligvis svært at se når regnen væltede ned, og det var svært at varme sig i dens stråler når det stormede som på en kold oktoberdag.
Men jeg ved at den skinnede og det er nok!



Et sidste kram, to livspartnere imellem.

Kort efter måtte vi give op for den diabetis der havde angrebet hans lille krop.

Han bliver savnet hver dag men han var så elsket at vi kun kunne lade ham få fred... 





Et øjebliks ro mellem den helt nye og den stadig skeptiske og stressede hunkat